Op på hesten igen

Hvor tit har man ikke lige hørt det, eller prøvet det selv? Det der med at falde i et hul undervejs, hvor der pludseligt bliver spist lidt for meget og lidt for forkert? 🙂 Det har netop været jul, og så falder man pr. automatik i det hul, med mindre man har en jernvilje, og det gælder ikke mig. Ikke i det her tilfælde ihf.

Hullet begyndte teknisk set allerede mandag/tirsdag før jul. Efter små tre ugers eksamensprojekt, der i den grad trak tænder ud,  mere end jeg havde troet, var det mandag og tirsdag at det færdige produkt skulle gøres færdigt, så der var stress på. Derfor blev specielt tirsdag ikke den sundeste dag nogensinde, menuen bestod af pølsehorn, brunkager og til sidst McDonalds da rapporten var printet, mobilapp og website gjort færdig, og det eneste der manglede var, at møde op næste dag og aflevere og skrive sig op til eksamen.

Undervejs i forløbet havde det ellers ikke skortet på fristelser. Når man sidder fem mennesker og arbejder med et fælles mål, er det urealistisk at forvente, at ingen af de andre på noget tidspunkt, skulle have lyst til at andet grønsager, frugt osv osv. Men indtil de sidste par dage havde jeg helt undgået de fristelser (sådan da ;)). Og nu havde jeg jo også lige haft en søndag på sofaen, hvor maven absolut ikke var til at indtage mad, så der var ihf. et stort kalorieunderskud den dag, og så gjorde det jo ikke noget, at der lige kom lidt ekstra ind den dag… Undskyldninger har man jo altid nok af 🙂

Så var der julen, hvor juleaften naturligvis byder på en hel del lækker mad, som ikke ligefrem er kalorielet, men også 1. og 2. juledag indeholdt mange fristelser, som jeg tillod mig selv at tage for af. En aftale jeg havde indgået med mig selv på forhånd, for gad ikke en jul hvor der skulle en vægt frem når der skulle spises. Så forventningen var også, at jeg ville tage på undervejs. Og som sagt så gjort.

For mindre end en time siden, stillede jeg mig op på vægten og fik dommen: 131 kg. Okay, normalt vejer jeg mig om morgenen FØR morgenmaden, og jeg havde spist en portion havregryn der var cirka dobbelt så stor som normalt, og der var også røget en proteinshake ned (føltes i øvrigt rigtig dejligt, det var en måde at signalere til mig selv, at nu er jeg i gang igen), så det er egentligt ikke så slemt. Men når den sidst noterede vægt er 128,2 kg. er der alligevel tale om at jeg har taget næsten 3 kg. på.

De skal nu af igen, og derfor starter vi i dag (heldigvis er min kone med i projektet), med at rense kroppen og foretage det man kan kalde en nulstilling. Det gør den kære Henrik Bruhn ihf. 🙂 Det handler kort sagt om, at vi i tre dage kun må drikke vand og ikke må spise noget der mindre om sukker eller sødestoffer. Dvs. ingen cola, ingen sukker på havregrynene, ingen mælk og meget begrænset frugt. Det er nogle lidt kedelige dage, men vi kender rutinen, og det går skam nok.

Man skal huske sig selv på, at når man en gang har kunnet gøre det, kan man gøre det igen 🙂

Når motionen tager motivationen

Siden sidst, er det blevet til et vægttab på 400 gram. Ikke meget i forhold til de 3,2 kg. i den første uge, men på den anden side, er det altid nemmest i starten, sådan er det. Der er kroppen vænnet til at indtage alt for mange kalorier, og derfor også i en tilstand, hvor den har en høj forbrænding. Så når man pludseligt, som i mit tilfælde, sætter sit kalorieindtag ned med 1/3 af ens nuværende kaloriebehov, og man før det indtog for mange kalorier, så giver det sig selv, at man taber sig hurtigt og meget.

Alligevel var det lidt skuffende da jeg gik på vægten til morges. Jeg har brudt den uskrevne regel om ikke at veje sig hver dag, men helst kun en gang om ugen. Jeg ville se om teorien om, at et underskud på 700 kalorier, giver et vægttab på 100 gram, og det har passet nogenlunde kan man sige. Fra søndag til mandag tabte jeg mig 400 gram, altså 100 gram om dagen, og da jeg spiser 1000 kalorier mindre end jeg forbrænder dagligt, minus de dage hvor vi skal spise op til 1000 kalorier ekstra, så passede det regnestykke jo meget godt.

Men det var jo ikke sjovt at gå på vægten til morges og se at vægten ikke havde rykket sig overhovedet. Det er jo som regel ikke motiverende. Og endnu sværere at acceptere, når man motionerer mere og mere hver dag. I dag 50 minutter på motionscyklen, 45 minutter i går. Her til aften gik det så op for mig: Når man begynder at motionere, kan man risikere at opleve at man ikke taber sig. Jeg huskede pludseligt hvad den rare dame hos DDV i sin tid havde sagt til os.

Men hvad var det præcist hun havde sagt? Jeg kunne kun huske det svagt, så foretog mig lidt søgning på Google og fandt frem til denne artikel om sammenhængen mellem motion og vægttab. En rigtig fin artikel, så man forstår hvorfor det pludseligt går langsomt med vægttabet når man begynder at motionere. For man hører jo hele tiden at den bedste måde at tabe sig på, er ved at dyrke motion. I dette tilfælde skal man lige huske det gode gamle ord: “Det gode kommer til den der venter!” 🙂