Der er gået en måned! Og lidt til…

Sørme så. Der er gået en måned. Plus det løse. Fra og med søndag den 22. juli til og med søndag den 19. juni, gik jeg uden at drikke nogen former for sodavand. Jeg kaldte det godt nok “Cola-udfordringen”, men det gjaldt jo alle former for sodavand.

Det oprindelige mål var 26 dage, frem til den 16. august. Dels blev planerne om en tur ud på bryllupsdagen ændret, og dels gik det så godt, at jeg ændrede målet til og med den 21. august.

Det holdt så kun til i mandags, altså samlet 29 dage uden sodavand. Jeg blev fristet af en tur på den lokale grill, og tog en Cola Light med hjem. En af de der 1,5 liter slags. Det overraskende, og på sin glædelige, var at det blev ved et enkelt glas, ganske enkelt fordi jeg ikke brød mig om smagen. Skal love for at jeg kunne smage det syntetiske og hurtigt droppede at drikke mere.

Min kære kone tog heller ikke meget og faktisk endte det med, at den flaske lå i køleren til onsdag hvor vi hældte resten ud. Tirsdag forsøgte jeg mig godt nok igen, men efter bare en enkelt slurk, var det nok og jeg hældte det jeg havde i glasset, ud i vasken. Selvom der var en lille indre stemme der prøvede at overbevise mig om, at jeg havde fortjent det og bare skulle drikke det, fordi jeg kunne.

Hvordan gik det med den anden udfordring?

Så var der jo lige den der ekstra udfordring vi satte os for undervejs i forløbet. Den der med grønsager til både frokost og aftensmaden. Den røg lige så hurtigt i vasken som colaen.

Om det er umuligt at tage to så vane-ændrende udfordringer op på samme tid, eller hvad der er årsagen, ved jeg ikke præcist. Det sjove af det hele er dog bare, at det ikke så meget var manglende lyst til at spise de grønsager, men vi glemte det ganske enkelt, og på mig personligt kunne jeg efter de første par dage med den udfordring mærke, at det kunne jeg lige så godt droppe og tage op igen senere.

Skal der ske noget nyt?

Ja, det synes jeg i høj grad der skal. Jeg har tidligere skrevet om andre udfordringer man kunne tage op, og en af dem er den med de bedre søvnvaner. Det kunne være rigtig fedt, at være i stand til at gøre i seng kl. 22 så man var friskere når børnene vækkede én kl. 6 🙂

Men også fordi det er common knowledge, at en god søvnrytme, giver mere energi om dagen. Det har altså en rigtig god effekt på ens arbejdsliv også, ligesom man får generelt mere overskud, og hvem vil ikke have det?

Og lidt nyt er der allerede sket. Jeg er kommet i gang med at cykle igen. Købte for lang tid siden, et pulsur, og det er faktisk rigtig fedt, og lige efter min logiske/matematiske hjerne, at notere ned for hver dag, hvordan det går på cyklen.

Det er indtil videre kun på motionscyklen, så det der med at bruge Endomondo eller andre lignende services, duer ikke, og det der med at gå ud at købe en cykel til noget man ikke ved om holder ved, har man efterhånden prøvet lidt for meget, så det bliver ikke her og nu 🙂

Det var alt for denne gang, jeg vender tilbage når en ny udfodring er taget op.

“Man kan da bare emigrere”

I dag slog jeg smut ned til genbrugsstationen. Der var et gammel TV-bord der skulle smides ud. På vejen hjem hører jeg radio hvor nyhederne kører. Man fortæller om alle de mange mange kritikere der er, af et lovforslag der truer med at fjerne incitamentet til at danskere kan tage til udlandet for deres virksomhed for bl.a. at være med til at hive værdifuld viden med hjem. Forskere, søfarere, ja sågår ngo’er og missionære siger at det vil skade deres forretning/virke.

Lovforslaget går kort sagt ud på, at man vil fjerne skattefordelen for danskere der arbejder i udlandet i mere end 6 måneder. Dvs. man altså skal betale fuld dansk skat. Det kan måske lyde meget fair, problemet er bare, at man hiver et ret vigtigt incitament for at tage mere end 6 måneder væk hjemmefra, og derved vil færre tage ud og dermed færre gøre gavn for både danske virksomheder og færre vil kunne hjælpe rundt omkring i verden, hvor der er katastrofer af den ene eller anden art.

Samtidig går debatten herhjemme på, at flere tusinde indenfor det næste halve år, mister retten til dagpenge. Og for rigtig mange af disse kan de ikke få kontanthjælp, enten fordi konen/manden tjener for meget eller fordi man har formue. Men er det ikke også fair nok? Er det ikke fair nok, at der er en grænse for hvor længe man kan trække på samfundet? Vi kan jo ikke blive ved med at give snor, på et eller andet tidspunkt må den snor jo slippe op.

Men det vil bare meget lidt dansk, hvis vi kunne finde på ikke at behandle folk som andet end pattebørn? Hvad med at tilskynde folk til at tage et job i Netto? Hvad med at opfordre folk, og hjælpe dem, med at starte noget op selv? Alt for meget, går op i at det er ih og åh så synd for dem der mister deres dagpenge. Ja det er da ikke en rar situation at være i, men har man så meget formue at man ikke kan få kontanthjælp, eller tjener ens bedre halvdel “for meget”, så er det jo ikke fordi den situation kommer ud af det blå. Så står man ikke på bar bund, man har trods alt et grundlag at tære på. Så må man tage nogle af de svære valg der kommer engang i mellem i livet. Så er det heller ikke farligere.

Og hvorfor er der så, så mange der ikke kan få arbejde? Der er ganske problemer i visse landsdele, hvor der ikke er så meget arbejde at komme efter. Men måske kan vi også her vende tilbage til tidligere nævnte model: Så jobs du ikke direkte er uddannet til.

Lager, butik osv, hvor man kan få job ufaglært er ikke farligt. Det nedbryder ikke din sociale status, det bider ikke. Hvor er mentaliteten om, at det er meget federe at have et job, uanset hvilket job det måtte være, end at sidde på sin flade røv og nasse på samfundet, i to år eller mere? Men det byder vores forkælede danske mentalitet os ikke.

For noget tid siden hørte jeg en ung pige i radion udtale, at hun da ikke ville arbejde i Netto når hun er uddannet (husker ikke hendes uddannelse, men i følge hende selv, var den helt tydelig meget høj og meget vigtig). Nej lille ven, men så kan du satme heller ikke forvente at få hjælp hvis ikke du vil yde. Kender du det? Kender du udtrykket “Du skal yde før du kan nyde”?

Men hov, jo hun kan sørme få hjælp, selvom hun sidder i sin lille fint Ikea-indrettede ungpige-hybel og arrogant afslår Netto fordi det ikke er fint nok til hende. Til gengæld kan danskere der ofrer måske et år, måske mere, af deres liv på at tage ud af lille bitte Danmark, ikke få lidt rabat?

Vorherre til hest…

Færdig med én dag tilbage, måske…


Når døgnet er slut, er der gået 25 dage siden jeg indtog mit sidste glas cola. 25 dage… Det er sgu ret vildt må jeg indrømme. Var faktisk ikke sikker på, at jeg kunne undvære cola så længe, men bare det faktum at vi ikke har haft noget huset i hele perioden, er naturligvis en kæmpe hjælp.

Ingen kantine, automat, Shell, Statoil eller lignende har været besøgt, og specielt de to førstnævnte har været de onde børn der har stået og sagt “Du tør ikke, kom nuuu, du tør ikke….” når jeg har haft timer på skolen. Men praktik på eget kontor, har altså fjernet mig fra deres nærvær og gjort det hele meget nemmere 🙂

Nu er det jo så tiden til at jeg i morgen, kan vælge, hvis jeg har lyst, at tage mig en cola. Men…

Jeg tror jeg undlader. Fordi det føles meget nemmere at undlade nu, end tidligere. Og fordi jeg mener at have læst et sted på nettet, og kan ikke finde det mere, at det tager 28 dage (eller en måned), at slippe af med en vane, god eller dårlig.

Jeg har dog læst en bog (jojo, det er rigtigt). “Virkeligheden er klog” af Thomas Rosenstand. En mand der ikke er uddannet psykoterapeut eller lignende, men som alligevel coacher mennesker og som altså har valgt at skrive en bog med titlen ud fra hans eget livs mantra om man vil. Hele pointen med udtrykket er, at man skal tage ved lære af livet. Hvis vi har tidligere har bevist at vi kunne score mål i fodbold, skal vi ikke gå rundt og tro at vi ikke kan, for virkeligheden har jo bevist at vi kan. Simpelt, men sandt.

Thomas Rosenstand er en mand jeg følger på både Twitter og Google+, pga. hans erhverv som SEO ekspert, men hans bog fangede mig, og hans holdning til livet er inspirerende fordi den på så mange måder er modsat det liv jeg selv har levet, men i mange tilfælde er præcis der hvor jeg gerne vil hen.

Et af afsnittene i bogen omhandler det at bryde mønstre, hvor han kommer med en opfordring til at starte på at bryde de mønstre man gerne vil af med. Start med de nemme og slut med de svære, men brug altid en måned (30 dage) på at bryde et mønster.

Og derfor har jeg valgt at udsætte slutdatoen for denne udfordring til tirsdag i næste uge, den 21. august 2012, som derved bliver den sidste dag i udfodringen. Jeg vil rigtig gerne nå til et punkt, som tidligere nævnt, hvor det ikke handler om enten/eller, men om både/og når det kommer til cola. Jeg vil gerne have at cola for mig, bliver som rødvin er det for andre. En nydelse et par gange om ugen, hvor man tager et eller to glas, og så er det det. Med andre ord, et fornuftigt forhold og ikke en næsten manisk afhængighed 🙂

Så seks dage mere til mig 🙂