Hold kæft hvor har man hørt meget om det…

Oh yeah, vi har hørt og set stolpe op og stolpe ned om den fra i dag, aktiverede lockout mellem KL og lærerne. Så meget at man ligefrem kvalmes – det er lige i overkanten, men det er jo uden tvivl en vigtig sag. Så vigtig, at jeg har brugt tid på at diskutere det på Facebook i dag. Eller, der kom et enkelt langt indlæg ud af det og det vil jeg gerne bruge denne side, til at bringe. For jeg synes naturligvis min mening er den rigtige – sådan må det jo være 😉 Indlægget tager udgangspunkt i en holdning om, at lærerne skulle tage og indordne sig og bare være glade for at de overhovedet har et arbejde – specielt i denne tid. Det kunne jeg ikke lade være med at lade mig provokere af (og det var måske netop meningen), så her kommer mit indlæg til debatten:

Lærerne skal helt sikkert kigge indad, det er der ingen tvivl om. Alt for mange lærere har ikke været klædt godt nok på, og uddannelsen har ikke været god nok til at klæde dem på til de udfordringer der er som lærer – og til at klare at de udfordringer ændrer sig hele tiden.

Når det så er sagt, så er lige præcis dem der skal tage sig af mine børn, lærere og pædagoger, en faggruppe jeg meget gerne stiller anderledes end mig der er selvstændig med langt over 40 timers arbejde ugentlig, og andre i den private sektor. Jeg mener ganske enkelt ikke man kan sammenligne dem med andre faggrupper, det vil være som at sammenligne appelsiner og æbler for nu at bruge en kliché.

Jeg mener ikke, at man kan bruge en retorik om at “de skal være glade for at have et job”, for i sidste ende er det os der skal være glade for at de gider bruge tid på at tage sig af vores udulige unger. Det siger jeg naturligvis med et glimt i øjet, men faktum er bare, at forældre i dag stille fuldstændigt vanvittige krav til lærere og pædagoger i dag. Krav jeg tvivler på ret mange udenfor branchen reelt kender omfanget af. Og ja, der er store krav til alle i alle brancher, men nu har jeg været ansat i to store detailbutikker og oplevet kunder man skulle tro der var løgn hvad angår opførsel og krav. Når man så ganger det med to og overfører det til forældre til 20-25 børn der alle har forskellige krav til hvordan deres lille forkælede putte-nutte-prinsesse skal behandles – jo tak så er jeg enormt taknemmelig for at nogle vil tage sig af det job. Jeg skal sørme ikke nyde noget af det 🙂

Og er det virkeligt så vigtigt at de er på skolen i 37 timer om ugen? Kan forberedelsen ikke lige så godt foregår hjemme? Jeg ved da at der kan være enormt mange fordele ved at kunne tage forskellige arbejdsopgaver hjemme. Nu arbejder jeg hjemmefra, men jeg gider da ikke altid sidde på kontoret, men trækker op i stuen – for afvekslingens skyld.

Og vil man derud hvor man tvinger lærerne til at være på skolen 8-16? Hvad så når jeg skal til forældremøde – så skal jeg tage fri fra arbejde? Vi klager over at bankerne ikke har åbent når vi har fri, eller andre dele af det offentlige for den sags skyld. Hvorfor i al verden skulle vi så pludseligt finde det acceptabelt at vi ikke kan tage til forældremøde om aftenen?

Og ved vi reelt hvor meget lærerne og pædagogerne arbejder? Jaja, de har teknisk set ferie når ungerne har fri, men jeg husker da i den grad min mor bruge oceaner af tid på forberedelse, og det var max 4 ugers sommerferie for den første uge gik med oprydning og diverse ting på skolen, mens den sidste uge af den ferie gik med forberedelse af det kommende skoleår, bl.a. rengøring af lokaler. Og hun var endda kun på deltid.

Vi skal væk fra den fuldstændig manglende respekt for lærerne og pædagoger, og holdningen “de laver aldrig noget” som jeg bl.a. hørte i går, er fuldstændig uacceptabelt. Hvordan vil du have det med at få den kastet i hovedet når du ved at du knokler røven ud af bukserne?

Det er egentlig ganske simpel at stille et regnestykke op:

Manglende respekt + mindre frihed til at planlægge arbejdstiden = mindre attraktivt at være lære => hjemmeundervisning/dårligere undervisning

Over and out 😉