En cola fra eller til…

Det er jo ikke fordi en cola ekstra gør den store forskel, vel? Hvis man drikker 20 glas cola om dagen gør det nok næppe den store forskel, om man lige drikker glas nr. 21 også. Det tror jeg da ikke ihf. For sandheden er vel ret beset bare, at jeg aner tæt på nada om det der smager så godt, og som jeg hælder ned i min mave i større eller mindre mængder hver dag…

I dag faldt jeg så over det her indlæg fra Thomas Rosenstand på Google+: https://plus.google.com/104038163977823835179/posts/GDFrrijQo8B

Nu følger jeg primært hr. Rosenstand pga. hans evner ud i SEO (søgemaskineoptimering), men Thomas har også skrevet bogen “Virkeligheden er klog” som jeg også har læst med stor nysgerrighed og forbløffelse. Thomas Rosenstand er en klog mand, med en stor livserfaring. Han har taget nogle valg der har været svære, men i dag sidder han i USA, sammen med sin kone og hund, og styrer sit firma i Danmark, og tjener godt på det. Man fristes til at sige “Mere end godt” 😉

Hans indlæg om hvordan kroppen reagerer når man indtager et glas cola, er ikke decideret en øjenåbner. Jeg har lyttet til podcasts og læst på nettet lidt om hvordan kroppen fungerer generelt og hvordan den specifikt tænker og handler, når man giver den for meget sukker og specielt når den får sødestoffer. Det var derfor mere en påmindelse, en lille huskekage om man vil, der straks gav mig idéen til at give mig selv en lille udfordring.

25 dage uden Cola (eller nogen anden form for sodavand).

Så kunne du jo tænke: “Jaja så kan han bare drikke noget mere kaffe”. Jooo, men jeg drikker slet ikke kaffe (er jeg ikke gammel nok til 😉 ). Så kunne jeg drikke saftevand eller juice. Og ja det kan jeg, og det gør jeg måske også.

Det der i de 25 dage, vil være vigtigt for mig er, at undgå kunstige sødestoffer og koffein. Dvs. saftevand er i og for sig tilladt, og det samme er juice altså. Og dog, der er jo en del saftevand, specielt light udgaverne, der indeholder kunstige sødestoffer, så dem skal jeg også undgå. Så målet er at holde mig til vand, mælk og juice.

Jeg vil forsøge at “kompensere” med nogle smoothies med masser af bær, det er nemlig temmelig lækkert, og så vand og mælk når jeg er tørstig.

Udfordringen er en del af et forsøg på at komme på rette spor igen, og jeg tænker at ved at snævre fokus ind på ét specifikt og meget konkret mål, gør det hele processen meget mere overkommelig og dermed øges chancerne voldsomt for succes.

Hvorfor så lige 25 dage? Fordi min kære kone og jeg kan fejre 4 års bryllupsdag den 16. august, så der vil jeg tillade mig selv en lille cola (nu da jeg heller ikke drikker vin af nogen art), måske sammen med nogle popcorn i biffen og en god menu på favoritrestaurenten.

Følg med i udfordringen de kommende 25 dage, som starter i morgen søndag den 22. juli 🙂

6 Replies to “En cola fra eller til…”

  1. Hold dig væk fra Saftevand og juice. Der er ekstremt meget sukker i det stads. Du virker til at være lidt ligesom mig, har måske en flaske cola ved siden af dig ved computeren. Erstat den flaske cola med en flaske vand. En stor en.

    For dit crave til cola skal erstattes med vand. Det hjalp mig og gjorde sådan at jeg i cirka 2 måneder kun drak 1 – 2 glas cola. Jeg mistede simpelthen den store lyst til cola, til sidst. Jeg kan godt drikke det, men det….ja.

    Held og lykke! 🙂

    1. Tak for kommentaren Mauran.

      Hvis ikke det er en flaske, så er det en dåse, med flere på køl ihf Ja der er rigtig meget sukker i både saftevand og juice, min pointe med at holde fokus på cola og sodavand er som nævnt dels, at det er lettere at opnå succes med et snævert fokus, og dels at der i cola/sodavand lige er de der ekstra elementer af skadelige og afhængighedsskabende stoffer i.

      Jeg har ikke et mål om at miste lysten til cola, selvom det da et eller andet sted ville gøre det hele lidt lettere på sigt, jeg har derimod et mål om at kunne kontrollere mit indtag og i det hele taget, være bedre mod min krop.

      Da jeg ikke drikker hverken kaffe, vin eller sprut og kun meget sjældent nyder en øl, er cola og sodavand, min form for “luksusvæske” hvis man kan sige det sådan. Derfor vil jeg ikke fjerne det helt fra min hverdag, men blot være i stand til at holde det på et minimum også således at jeg NÅR jeg så tager mig et glas eller to, så nyder jeg det mere som det er, end som et form for fix jeg skal have for at holde mig kørende 🙂

    1. Det er ikke min plan at vænne mig fra cola sådan helt for altid. Det tror jeg er urealistisk 🙂

      Det er min plan at mærke på min krop, hvordan den tager imod at undvære det fix det jo er for mig på et eller andet plan. Og ud fra det, forhåbentligt opdage hvor godt min krop tager imod forandringen og derved bruge det som motivation til at kontrollere mit indtag derefter 🙂

      Og så er det i sig selv en fed ting at have et utroligt konkret og fokuseret mål som er til at tage og føle på 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig at du ikke er en robot *