“Man kan da bare emigrere”

I dag slog jeg smut ned til genbrugsstationen. Der var et gammel TV-bord der skulle smides ud. På vejen hjem hører jeg radio hvor nyhederne kører. Man fortæller om alle de mange mange kritikere der er, af et lovforslag der truer med at fjerne incitamentet til at danskere kan tage til udlandet for deres virksomhed for bl.a. at være med til at hive værdifuld viden med hjem. Forskere, søfarere, ja sågår ngo’er og missionære siger at det vil skade deres forretning/virke.

Lovforslaget går kort sagt ud på, at man vil fjerne skattefordelen for danskere der arbejder i udlandet i mere end 6 måneder. Dvs. man altså skal betale fuld dansk skat. Det kan måske lyde meget fair, problemet er bare, at man hiver et ret vigtigt incitament for at tage mere end 6 måneder væk hjemmefra, og derved vil færre tage ud og dermed færre gøre gavn for både danske virksomheder og færre vil kunne hjælpe rundt omkring i verden, hvor der er katastrofer af den ene eller anden art.

Samtidig går debatten herhjemme på, at flere tusinde indenfor det næste halve år, mister retten til dagpenge. Og for rigtig mange af disse kan de ikke få kontanthjælp, enten fordi konen/manden tjener for meget eller fordi man har formue. Men er det ikke også fair nok? Er det ikke fair nok, at der er en grænse for hvor længe man kan trække på samfundet? Vi kan jo ikke blive ved med at give snor, på et eller andet tidspunkt må den snor jo slippe op.

Men det vil bare meget lidt dansk, hvis vi kunne finde på ikke at behandle folk som andet end pattebørn? Hvad med at tilskynde folk til at tage et job i Netto? Hvad med at opfordre folk, og hjælpe dem, med at starte noget op selv? Alt for meget, går op i at det er ih og åh så synd for dem der mister deres dagpenge. Ja det er da ikke en rar situation at være i, men har man så meget formue at man ikke kan få kontanthjælp, eller tjener ens bedre halvdel “for meget”, så er det jo ikke fordi den situation kommer ud af det blå. Så står man ikke på bar bund, man har trods alt et grundlag at tære på. Så må man tage nogle af de svære valg der kommer engang i mellem i livet. Så er det heller ikke farligere.

Og hvorfor er der så, så mange der ikke kan få arbejde? Der er ganske problemer i visse landsdele, hvor der ikke er så meget arbejde at komme efter. Men måske kan vi også her vende tilbage til tidligere nævnte model: Så jobs du ikke direkte er uddannet til.

Lager, butik osv, hvor man kan få job ufaglært er ikke farligt. Det nedbryder ikke din sociale status, det bider ikke. Hvor er mentaliteten om, at det er meget federe at have et job, uanset hvilket job det måtte være, end at sidde på sin flade røv og nasse på samfundet, i to år eller mere? Men det byder vores forkælede danske mentalitet os ikke.

For noget tid siden hørte jeg en ung pige i radion udtale, at hun da ikke ville arbejde i Netto når hun er uddannet (husker ikke hendes uddannelse, men i følge hende selv, var den helt tydelig meget høj og meget vigtig). Nej lille ven, men så kan du satme heller ikke forvente at få hjælp hvis ikke du vil yde. Kender du det? Kender du udtrykket “Du skal yde før du kan nyde”?

Men hov, jo hun kan sørme få hjælp, selvom hun sidder i sin lille fint Ikea-indrettede ungpige-hybel og arrogant afslår Netto fordi det ikke er fint nok til hende. Til gengæld kan danskere der ofrer måske et år, måske mere, af deres liv på at tage ud af lille bitte Danmark, ikke få lidt rabat?

Vorherre til hest…

3 Replies to ““Man kan da bare emigrere””

  1. Folk uden job bliver nødt til at søge bredere end deres eventuelle uddannelse!

    Den store udfordring vi står overfor er helt klart antallet af udfaldstruede personer. 3400 står til at ryge ud af dagpengesystemet hver eneste måned (fra januar 13). Det kombineret med mangelen på ufaglærte jobs gør det rigtigt svært. Den politiske vinkel pt. er at vi skal skabe jobs – jobskabelse er vejen frem. Det interessante er den tidsmæssige faktor – kan vi nå at skabe relativt mange jobs på rigtigt kort tid?

    De forkælede er absolut også derude. De skal lære at søge bredt! Kunne man så ikke tilmed gøre opmærksom på at når man har skrevet en ansøgning så har man altså ikke skrevet den alle. En ansøgning skal være pesonlig og ikke blot have ændret adressefelt fra gang til gang

    1. Men er det et specielt problem pr. 13. januar, eller er det ikke bare hele tiden sådan, at der løbende er personer der mister dagpengeretten? Det virker bare som om det lige pludseligt er gået op for folk (politikerne), og som om det aldrig har været et problem før.

      1. Der er i høj grad et ekstra problem fra januar og frem. Man har tidligere ved lovindgreb forlænget dagpengeretten for visse grupper med 6 mdr. Det har for nogle vist sig, desværre, at være en stakket frist. I en iøvrigt yderst interessant analyse anslås det at ca. 1000 personer ekstra vil miste dagpengeret om måneden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig at du ikke er en robot *