Op på hesten igen

Hvor tit har man ikke lige hørt det, eller prøvet det selv? Det der med at falde i et hul undervejs, hvor der pludseligt bliver spist lidt for meget og lidt for forkert? 🙂 Det har netop været jul, og så falder man pr. automatik i det hul, med mindre man har en jernvilje, og det gælder ikke mig. Ikke i det her tilfælde ihf.

Hullet begyndte teknisk set allerede mandag/tirsdag før jul. Efter små tre ugers eksamensprojekt, der i den grad trak tænder ud,  mere end jeg havde troet, var det mandag og tirsdag at det færdige produkt skulle gøres færdigt, så der var stress på. Derfor blev specielt tirsdag ikke den sundeste dag nogensinde, menuen bestod af pølsehorn, brunkager og til sidst McDonalds da rapporten var printet, mobilapp og website gjort færdig, og det eneste der manglede var, at møde op næste dag og aflevere og skrive sig op til eksamen.

Undervejs i forløbet havde det ellers ikke skortet på fristelser. Når man sidder fem mennesker og arbejder med et fælles mål, er det urealistisk at forvente, at ingen af de andre på noget tidspunkt, skulle have lyst til at andet grønsager, frugt osv osv. Men indtil de sidste par dage havde jeg helt undgået de fristelser (sådan da ;)). Og nu havde jeg jo også lige haft en søndag på sofaen, hvor maven absolut ikke var til at indtage mad, så der var ihf. et stort kalorieunderskud den dag, og så gjorde det jo ikke noget, at der lige kom lidt ekstra ind den dag… Undskyldninger har man jo altid nok af 🙂

Så var der julen, hvor juleaften naturligvis byder på en hel del lækker mad, som ikke ligefrem er kalorielet, men også 1. og 2. juledag indeholdt mange fristelser, som jeg tillod mig selv at tage for af. En aftale jeg havde indgået med mig selv på forhånd, for gad ikke en jul hvor der skulle en vægt frem når der skulle spises. Så forventningen var også, at jeg ville tage på undervejs. Og som sagt så gjort.

For mindre end en time siden, stillede jeg mig op på vægten og fik dommen: 131 kg. Okay, normalt vejer jeg mig om morgenen FØR morgenmaden, og jeg havde spist en portion havregryn der var cirka dobbelt så stor som normalt, og der var også røget en proteinshake ned (føltes i øvrigt rigtig dejligt, det var en måde at signalere til mig selv, at nu er jeg i gang igen), så det er egentligt ikke så slemt. Men når den sidst noterede vægt er 128,2 kg. er der alligevel tale om at jeg har taget næsten 3 kg. på.

De skal nu af igen, og derfor starter vi i dag (heldigvis er min kone med i projektet), med at rense kroppen og foretage det man kan kalde en nulstilling. Det gør den kære Henrik Bruhn ihf. 🙂 Det handler kort sagt om, at vi i tre dage kun må drikke vand og ikke må spise noget der mindre om sukker eller sødestoffer. Dvs. ingen cola, ingen sukker på havregrynene, ingen mælk og meget begrænset frugt. Det er nogle lidt kedelige dage, men vi kender rutinen, og det går skam nok.

Man skal huske sig selv på, at når man en gang har kunnet gøre det, kan man gøre det igen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vis mig at du ikke er en robot *